Archive for the ‘Første gang …’ Category

Victor har smidt bleen

mandag, maj 23rd, 2011

Vores store dreng har lært at gå på toilet selv, og får nu kun ble på om natten. I dag var første dag i børnehave uden ble, med kun ét lille uheld.
Hele sidste uge har Victor gået uden ble i dagtimerne herhjemme. De første tre dage måtte vi spørge ham hvert 45 min. men siden har han selv givet besked om at han skulle tisse.

Sådan, Victor! Mor og far er meget stolte!

Efter 4 dage med tør ble er det nu aftalt at bleen også ryger om natten 🙂

Børnehave

tirsdag, september 14th, 2010

Victor startede i børnehave 30. august, og den er en helt ny verden. Her har man gået og været den store i dagplejen, og så bliver man pludselig til den “lille” og nye dreng i børnehaven! Øv-bøv, det er hårdt arbejde – også for forældrene, og ofte må forældrene tage sig sammen og huske at give lidt ekstra snor for at løse de mange konflikter det giver på hjemmefronten.

Men han er sej – og han har kun været ked de første par dage, herefter en enkelt gang i tredje uge. Mor og far er stolte – og prøver at hænge i for at løse de medfølgende konflikter på bedste vis. Pyyyh 🙂

Ved frisøren

torsdag, juni 3rd, 2010

Så har Victor været ved frisør for første gang. Indtil nu har Christopher klippet ham, men det har taget sin tid og har ikke altid været uden problemer.

Ved frisøren var Victor meget reserveret, som han nu engang er når vi kommer et fremmed sted, hvilket gjorde at frisøren uden besvær kunne foretage en 10-min. klipning. Efter klip fik han strithår og en blå stribe – det duede bare!! (og så fik han to slikkepinde oveni – fantastisk dag!)

Nu på to ben, alene!

mandag, oktober 6th, 2008

Så kom det så vidt. Søndag d. 5. oktober – et par uger før sin 1-års fødselsdag – vovede Victor sig afsted på to ben, på eget initiativ. Vi havde lige spist til aften og var ved at rydde af. Victor rejste sig ved et skab og tog afsæt ud i frit rum, herefter et par skridt.

I dag har han så øvet og øvet, og han er ret god til at holde balancen. Han er meget bevidst om at rejse sig og slippe – det er helt fantastisk at se!

Victor triller !

mandag, april 28th, 2008

I dag, kl. 12.54 (præcis et døgn før sin 6-måneders dag), foretog Victor for første gang på eget initiativ et rul fra ryg til mave. Mor og far er stolte, men vi så det desværre ikke 🙂

– Og så ved vi godt at andre småbørn er meget tidligere ude, men det er jo altså heller ikke nemt at kaste rundt med en kampvægt på næsten 9kg!