Archive for marts, 2011

Mums en hånd….

mandag, marts 28th, 2011

Caroline er her i 3måneders alderen meget optaget af sine hænder og så snart den smutter forbi munden – så skal man da lige smage på sig selv. Det er dog ikke altid hun ser helt tilfreds ud med smagen. Tænker at det må være en fantastisk oplevelse sådan at smage og opdage sig selv 🙂

Caroline 3 måneder

mandag, marts 21st, 2011

Tiden går stærkt og Caroline er nu blevet 3 måneder. Hun trives og er en meget nem pige. Hun er sjældent ked af det og er en meget nysgerrig pige som elsker at være med hvor der sker noget. Caroline er begyndt at pludre og synes det er hyggeligt når hun kan få nogle høje lyde frem. Hun er begyndt at slå til tingene på legetæppet og få øje på sine egne hænder.

Victor smider sutten

mandag, marts 21st, 2011

Vi har længe synes at Victor var stor nok til at skulle af med sutten. Han har længe kun brugt den til at sove med. Vi forsøgte at tage den lige efter Caroline kom til verden, men der var Victor ikke klar. Vi har siden talt meget om det og om at man så kunne få noget nyt legetøj i stedet for sutten.

Torsdag den 10. marts siger Victor glad om morgnen at han har sovet uden sut. Vi bliver enige om at putte dem i en kuvert til julemanden ,sammen med en tegning. Vi lader den stå natten over, hvis nu man skulle skifte mening. Dagen efter melder Victor ud at nu kunne vi tage i fætter BR og aflevere sutterne! Sagt som gjort Victor valgte et digital kammera til børn, og afleverede selv sutterne ved ekspedienten.

Han har taget det i stiv arm og storset ikke nævnt sutterne siden 🙂

Carolines gaver til barnedåb

mandag, marts 21st, 2011

Farmor/Farfar – trip trap stol med lille stol til påmontering til de første 6 måneder 🙂

Mormor/morfar – penge, og en lille armlænke, samt et legetøjs fjernsyn

Bedstefar/bedstemor – Sølvbestik med Ole Lukkeøje

Sarah/Jacob og børn – 3 kufferter i lyserød – samt en halskæde med et sølvhjerte med datoen indgraveret.

Michael/Heidi – en lille sølvarmlænke med 3 små vedhæng

Søren/Karin og børn – Musikuro og bogen om mig.

Oldemor Bedstemor – penge

Oldemor Joanna og  Oldefar Aage – penge, teletubbie dukke, bog “godnat bamse”

Oldemor Else og Oldefar Bent – penge

Oldefar Hans og Lene – Penge

Moster og Onkel – Penge

Kathrine og Jørgen – penge og en hoptimist

Mette og Peter og børn – en Kaj Bøjsen abe

Henrik og Mette – Lameze panda rangle, og pandaklud

Line og Rene og lillemy – Hjemmelavet hækklet gris, bukser og skål samt kop

Sanne og Torben og børn – bøger “Peterplys” “Bamse – tællebog”, Babapapa

Peter og Louise – bogen “Pelle Haleløs”

Carolines barnedåb

mandag, marts 21st, 2011

Søndag den 20. marts blev Caroline døbt i Brændkjærkirken.

Her var det igen præsten Leif som stod for dåben og Caroline tog det rigtig pænt. Hun sagde ikke en lyd, men lå blot og kiggede på alle de fine lamper i kirken. Storbror Victor opførte sig rigtig eksemplarisk han sagde ikke et ord i kirken og gav pænt præsten hånd for at sige god dag 🙂

Denne gang havde Karina valgt selv at bærer og som fader var Mette Muus, Faster Sarah og Onkel Michael.

Efter dåben tog vi på Den Gyldne Hane, hvor menuen stod på buffet til de voksne og pølser og pomfritter til børnene. Da det var en pragtfuld forårsdag med høj blå himmel. Var de fleste af gæsterne en tur i geografisk have, hvor de små fik brugt krudt på legepladsen 🙂

En dejlig dag med masser af fine gaver til Caroline.

Mødregruppe

tirsdag, marts 8th, 2011

Da der i Brændkjærområdet har været stor babyboom i December måned ( hele 18 børn er kommet til verden) gik det hurtigt med at komme i mødregruppe.

Vi er sammen med 3 andre 2. gangs mødre og alle fra nabolaget. Så nu mødes vi hver 14. dag med

Pelle og hans mor Rikke, Asger og hans mor Jeanette og Caroline og hendes mor Susanne.

De er alle født tæt på hinanden, så det er sjovt at følge de små purke og ikke mindst drøfte de stores reaktioner.

Caroline 10 uger

tirsdag, marts 8th, 2011

Tiden løber og løber og nu er Caroline allerede 10 uger. Hun er en nem lille pige med nem til smil. Hun elsker at blive snakket med og øver sig meget i at tale med. De første lyde er begyndt at komme frem. Hun er en lille selskabs papegøje som elsker at sidde på arm/skulder og følge med i hvad der sker.

Hvis man så ligger helt alene i sin kravlegård, så er det heldigt med en dejlig storbror som gider at komme og snakke og vise en legetøj. 🙂