Archive for september, 2013

Tonseholdet

mandag, september 2nd, 2013

I august 2013 stod den på gymnastik træning for Caroline og da hun jo absolut ikke er bange for noget andet end fluer 🙂 Er vi i år kommet på Tonseholdet. Her bliver der brugt krudt og Caroline hygger sig – mens mor har sved på panden over at følge med.

Victor startede i skole den 8. august

mandag, september 2nd, 2013

Den 8. august skulle den store dag stå. Victor skulle starte i 0 B. på Brændkjærskolen. Inden den store dag havde vi jo været en tur forbi Onkel Michael i Legobutikken og få en Lego Chima skoletaske. Det var stort og da først tasken var købt så kom forventningen til at skulle starte i skole. Han var ikke helt tryg ved at vise bedsteforældrene tasken – hvis de nu fortalte hvorfor en han havde valgt . 🙂

 

Den store dag kom og vi måtte være med til de blev kaldt op i de to klasser og sammen med deres lærer gik ind klasseværelserne. Herefter måtte vi være med lidt i klasseværelset, men da det store øjeblik kom og de skulle have deres penalhuse frem. Ja så blev forældrene luft og vi kunne godt tage hjem. Adspurgt efter første skoledag, hvordan det var ” der er bare for langt mellem frikvarterene”.

 

Victor er ikke som sådan den store fortæller og når han bliver spurgt om, hvad der er sket i skolen er standard svar. Det kan jeg ikke huske og det er længe siden. Han åbner dog som regel op i løbet af dagen og fortæller små ting fra skolen.  Han går i skole fra 8 til 13, hver dag og er både før og efter skolen i SFO. Han kan rigtig godt lide det og ofte for vi skæld ud når vi henter ham, da det er alt for tidligt 🙂

Det er også en omvæltning for forældrene da der er mange ting at forholde sig til alt foregår elektronisk og der er mange ting at huske på. VI har heldigvis mange år at øve os i.

Caroline og hendes eksem

mandag, september 2nd, 2013

I løbet af foråret 2013 blev Carolines eksem slemt.- Kolding sygehus henviste os videre til Odense Sygehus som er specialister i Allergi og hudsygdomme. VI møder op en fredag eftermiddag til ambulant samtale og ender med at blive indlagt efter 10 min, da de vurdere at det er så slemt med eksemen. Det gav en masse ekstra kørsel for Christopher da vi jo ikke lige havde planlagt at skulle være der i flere dage.

Han piskede frem og tilbage mellem Kolding og Odense med en masse fornødenheder og for at nå at hente Victor osv. Desværre var det den fredag ferien gik i gang, så der blev brugt RIGTIG mange timer bag rettet.

I Odense blev vi lynhurtigt behandlet med Røde Bade, det havde en super effekt på Caroline, som blev fuldstændig brun over hele kroppen. Her efter var vi indlagt til mandag, hvor vi alle trængte til at komme hjem. I løbet af weekenden var vi dog både en tur i Odense Zoo og havde besøg af mormor og morfar.

Efter vi kom hjem går det meget bedre med Caroline. VI har måtte skaffe os af med vores elskede kat Cleo, da de mente at hun havde katteallergi ud fra nogle blodprøver.  Vi er sat på en diæt med mad som overhovedet ikke må indeholde spor af æg.

Hun har i skrivende stund kun fået rødt bad en gang siden på sine hænder – og nu kan vi give det til hende herhjemme. Hun SOVER om natten, hvilket moderen især sætter pris på efter en periode, hvor vi har vi oppe 1½ – 2 timer pr. nat.

 

Nu forude venter fødevarer provokation på Kolding sygehuse til Oktober og tjek i Odense. SÅ må vi se hvad de siger til hendes æg allergi og børneeksem.

Sommeren 2013

mandag, september 2nd, 2013

Så er sommeren vel overstået og hvilken pragtfuld en af slagsen.

Victor startede med at være med Bedstefar og Bedstemor i sommerhus på Djursland, sammen med de 5 andre fætre og kusiner. Vi havde måske ikke troet at Victor vil kunne undvære sin mor og far i en hele ugen, men det gik over alt forventning og det var ikke mange livstegn vi hørte fra ham. De nød det solrige vejr og var ude og bade hverdag 🙂 Han kom hjem som en dejlig solbrændt dreng – der nok havde savnet sin lillesøster mere end sin mor og far.

Ugen efter havde vi alle 4 ferie sammen. Vi fik ordnet nogle praktiske gøremål hjemme, besøg hos farmor og farfar, hvor vi blandt andet var en tur på Rømø – selvom det blæste fik Victor og Caroline dog lokket farmor med i vandet. Der var også plads til nogen legeaftaler med nogen af de gode nye venner fra glidende årgang.

I uge 30 var vi selv i sommerhus i Blåvand. Et dejligt sommerhus meget tæt på vandet. Da sommeren jo viste sig fra sin bedste side med solrige dage (lille på nær 1). VI brugte derfor rigtig mange dage ved stranden med Victor som badeløven og Caroline tullerede med sandet, hvor der blev bygget, hentet vand, fundet muslinger osv.

Vi havde i løbet af ugen besøg af alle 3 hold bedsteforældre og det var noget børnene og vi nød. 🙂 Så det vil vi gerne gøre om igen næste år !

Den sidste uge af ferien blev brugt på at få besøgt oldeforældrene i Lindeballe. Vi var en tur på sygehuset med Caroline til kontrol. Den sidste weekend var det Christophers fødselsdag som blev fejret efter alle kunstens regler både herhjemme og om aften i Tønder. Her skulle der spilles til gak gak i gå gaden og ungerne nød at der var en masse sjov og spas. ( De vandt også alle en bamse i en tombola) En dejlig afslutning på en dejlig ferie.