Onsdag den 22. december var dagen, hvor vi skulle have foretaget kejsersnit. Vi havde farmor og farfar overnattende så de kunne tage sig af Victor.
Vi havde aftenen forinden fået at vide, at vi skulle møde ind kl. 7.15 på barselsgangen. Vi drog afsted og mødte naboen inden afgang, der lige skulle høre hvornår der kom en lille ny til 🙂
Det var en kold dag; termometeret i bilen sagde -16 grader da vi kørte mod sygehuset. Vi snakkede om at det var noget af en omvæltning fra mors varme mave, til at komme til verden på en dag med så lave udendørs temperaturer.
På sygehuset blev vi tildelt det “pæne” sygehus tøj som åbenbart kun findes i str. XL. Herefter begyndte ventetiden, men vi fik at vide at vi var de første som skulle for.
Da jordmoderen kom lidt i 8 og talte med os, mente hun at vi snart ville blive afhentet – men lidt i 9 fik vi en melding på at lægerne endnu ikke var kommet frem pga. det glatte føre.
Timerne gik og først kl. 10.20 blev Karina afhentet af en portør. Narkoselægen havde store problemer med at få Karina bedøvet, hvilket betød at hun måtte stikkes 5 gange i ryggen før det lykkes. Under selve operationen var Karina underlagt nogle smerter og var nødt til at afbryde lægerne midlertidigt i deres foretagende. Samtidig havde hun det så varmt så hun måtte ligge med et par våde underbukser i panden. – smart så hun ud!
Det viste sig undervejs i operationen, at Karina ikke ville have været i stand til at gå i fødsel uden komplikationer. Det gamle operationsar var meget tyndt og ville være sprunget op ved veer. – så hvis der skal flere børn til så bliver det ved kejsersnit igen!
Klokken 10.59 kom Caroline så til verden med et ordentlig skrig, og hun skreg og skreg…. Hun var helt hvid af fosterfedt, så det har været en kold fornøjelse at komme ud fra den varme hule.
Hun blev kort vist til Karina inden Christopher fulgte med jordmoderen ud for at gøre Caroline klar. Da hun var svøbt i klæder kom hun igen ind til Karina, hvor hun fik lov at ligge i ca. 5 min. inden hun skulle vejes, måles, osv. Imens blev Karina gjort færdig på stuen og vi kunne sammen følges ned til opvågningen.
Vi lå et par timer på opvågningen, hvor Caroline blev lagt på Karinas bryst og nød duften af bryst 🙂
Karina fik lov at få lov at opleve, hvad det vil sige at være narkoman, da de sprøjtede morfin ind og hun blev “skæv” – ret ubehageligt. Imens fik Christopher den hjemmebragte madpakke (rugbrødsmadder og et æble).
Karina fik en sandwich.
Da klokken var 14.30 fik familien endelig lov at komme tilbage til barselsafsnittet, hvor der ventede noget velfortjent mad! Klokken lidt over 15 kom den spændte storebror, som var blevet passet af sin farmor og farfar mens det hele stod på.
Han så kort på sin lillesøster og fik sin storebrorpakke fra hende (en fjernstyret bil) og så mente han ellers godt de kunne tage hjem igen.
Christopher hentede aftensmad til Karina fra barselsafsnittets kantine, og tog derefter hjem til Victor, farmor og farfar for selv at få aftensmad.
Senere på aftenen dukkede mormor og morfar op og besøgte Caroline, men Karina fik meget smertestillende og var derfor meget træt (og lidt skæv) 😉
Christopher kom også igen for at være lidt mere sammen med mor og datter, inden lukketid kl. 21. Christopher kørte herefter hjem til Victor (der nu sov i sin seng), og farmor og farfar kørte hjem.
Den første nat gik fint. Caroline sov indtil kl. 02, hvor værelsets anden beboer (Vilads) også var vågen. Så blev der snakket, hygget og ammet på stuen, inden de to små igen ville sove og sov helt ind til kl. halv 8 dagen efter. Flot! Og det gav stort overskud ved de to nybagte mødre på stuen.
D. 23. December var Victor mere end klar til at besøge mor og lillesøster igen. Der havde været snestorm i løbet af natten (og det sneede fortsat), så vi måtte først grave bilen fri af indkørslen med 1m høje snedriver!
Victor synes ikke det var rart at få sne i øjnene, så han foreslog at vi skulle finde hans solbriller frem – og sådan mødte “storebror” op på sygehuset; iført flyverdragt og solbriller – det var lidt sejt!
Victor var meget tålmodig (vi havde også taget en pose slik med), og vi blev ved mor og lillesøster i næsten 1½ time før han var klar til at tage hjem igen.
På dette tidspunkt havde vi besluttet at ændre planer for julen, idet vi ikke havde lyst til at køre langt med to små børn i bilen i dét vejr. Vi tog derfor med kyshånd imod farforældrenes tilbud om at de kunne komme til Kolding og holde jul med os – i håb om at Karina og Caroline kunne udskrives inden jul.
Således mødte farmor og farfar op igen ud på eftermiddagen lillejuleaften, og så startede en mindre juleindkøbs-mission; der skulle handles mad til juleaften, og vi måtte skaffe et nyt juletræ da det gamle var blevet smidt ud få dage forinden (det havde stået siden starten af december og var bare en tør kvist uden nåle!). Alle indkøb lykkedes, og kl. 18.30 lillejuleaften sad Victor, far, farmor og farfar og spiste risengrød sammen.
Juleaftensmorgen havde julemanden været med en pakke til Victor. Den lå under juletræet som julemanden havde været og pynte i løbet af natten. Dagen bragte de nyheder vi alle håbede på; Karina var nu så selvhjulpen at hun og Caroline fik lov at blive udskrevet. Christopher tog ud på sygehuset ved 11-tiden, men vi måtte vente på en laborant til at tage en hæleprøve på Caroline, og kunne derfor først vende hjem omkring kl. 13.30. Victor lå på sofaen og så Shrek og var mægtig glad for at se sin mor igen.
Så blev det endelig jul – og denne gang med en ganske nyfødt ?
